Auriculoterapi er en fascinerende og videnskabeligt underbygget behandlingsform, hvor hele kroppen kan afspejles og behandles gennem øret.
I det første modul er der fokus på smertebehandling. Du lærer ørets anatomi, somatotopi (kroppens afspejling i øret) og hvordan ørekortet kan anvendes som et effektivt diagnostisk og terapeutisk redskab.
Kurset giver dig en solid forståelse af reflekszoner, lokalisering af punkter samt praktiske teknikker til at behandle smerter i forskellige dele af kroppen – herunder muskel-, led- og nervesmerter. Du får også indsigt i forskellen mellem akutte og kroniske smerter, og hvordan de skal behandles forskelligt.
Forløbet henvender sig både til dig, der er ny og ønsker at lære at behandle, og til dig, der allerede arbejder som behandler – fx akupunktør, massør, zoneterapeut, psykoterapeut, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder eller læge – og som ønsker at udvide din værktøjskasse med auriculoterapi.